Information til deltagere i forskningsprojektet
Forskningsprojekt på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet ledt af Professor Lasse Lindekilde, Lindekilde@ps.au.dk, i samarbejde med Tanja Marie Hansen, tanja@ps.au.dk
Velkommen til hjemmesiden for forskningsprojektet, ”STANDBY: Standing by: Pro-social Bystander Reactions to Online Political Hostility.” På denne side kan du finde information om, hvordan Aarhus Universitet behandler dine personoplysninger. Projektet har modtaget etisk godkendelse af Aarhus Universitets Forskningsetiske Komité den 17. March 2022 (Godkendelsesnummer: BSS-2022-012)
Sådan behandler Aarhus Universitet dine personoplysninger
I forbindelse med din deltagelse i et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, skal vi efter databeskyttelsesforordningen oplyse dig om, hvordan dine personoplysninger vil blive behandlet.
Den dataansvarlige
Dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forskningsprojektet er:
- Aarhus Universitet
- Nordre Ringgade 1
- 8000 Aarhus
- CVR.nr.: 31119103
Forskningsprojektet er ledet af Professor Lasse Lindekilde som kan kontaktes på Lindekilde@ps.au.dk
Forskningsprojektets titel
Deltagelse i og adfærd under diskussioner på sociale medier.
Formålet med projektet og behandlingen af dine personoplysninger
Forskningsprojektet undersøger, hvordan politiske diskussioner på sociale medier foregår, og hvordan det er at være med i dem. Det gøres ved at tale med forskellige personer med varierende politiske overbevisninger, men som har noget på hjerte og deltager i politiske diskussioner, hvor bølgerne nogle gange kan gå højt.
Hvilke personoplysninger behandles i projektet?
I projektet behandles følgende oplysninger om dig som deltager:
- Navn
- Alder
- Køn
- Politiske ytringer på Sociale Medier
Anvendelsen af automatiske behandlinger (profilering)
Profilering er en automatisk behandling af dine personoplysninger, fx behandlinger, der er bestemt af en algoritme. Her kan du se, om der indgår automatiske behandlinger af dine personoplysninger.
- Der anvendes ikke automatisk behandling af personoplysninger.
Hvor længe opbevares dine øvrige personoplysninger?
Dine personoplysninger opbevares på Aarhus Universitet i personhenførbar form indtil forskningsprojektet afsluttes. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger. Vi opbevarer dine personoplysninger så længe det er nødvendigt ift. formålet med projektet og i henhold til gældende lovgivning. Dine oplysninger vil blive anonymiseret inden de opbevares. Efter projektets afslutning vil dine personoplysninger blive anonymiseret, overført til Rigsarkivet eller slettet.
Vil personoplysninger blive overladt eller videregivet til andre, fx forskere på andre universiteter?
- Dine personoplysninger, som er indsamlet til projektet, vil ikke blive videregivet til andre.
Personoplysninger er indhentet fra
- Fra dig og andre*
*Andre refererer her til de offentligt tilgængelige kontaktoplysninger og kommentarer du har skrevet på Facebook opslag.
Vi har ret til at behandle dine personoplysninger efter regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Vi skal oplyse dig om, hvilke regler, der gælder for vores arbejde med dine personoplysninger.
- Artikel 6, stk. 1, litra e, som giver Aarhus Universitet ret til at behandle ikke-følsomme personoplysninger om dig uden dit samtykke, da forskningsprojektet er en opgave i samfundets interesse, og det er nødvendigt at behandle personoplysninger for at gennemføre forskningsprojektet.
- Databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, som giver Aarhus Universitet ret til at behandle dine følsomme persondata til videnskabelige forskningsformål uden dit samtykke.
Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen
Du har følgende rettigheder, hvis Aarhus Universitet behandler dine personoplysninger som et led i et forskningsprojekt, der er i samfundets interesse.
- Ret til sletning eller “retten til at blive glemt”.
- Ret til dataportabilitet - Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger og til at anmode om, at personoplysningerne bliver overført fra én dataansvarlig til en anden.
- Ret til ikke at være genstand for en automatisk afgørelse udelukkende baseret på automatisk behandling, herunder profilering.
Du skal være opmærksom på, at dine rettigheder kan være begrænset af anden lovgivning eller underlagt undtagelser, fx i relation til forskning og offentlig myndighedsudøvelse.
Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan du rette henvendelse til tilsynsmyndigheden:
Datatilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby